Samfundsengagement og peer fællesskaber

Scroll

Fairhuset har fokus på at skabe relationer mellem unge, som kommer i huset samt relationer mellem frivillige og unge i huset. At skabe et frivilligt møde mellem unge, hvor man mødes i en fælles interesse, om et fælles tredje, og gennem aktiviteten skaber nye relationer.

Målet er at skabe et sted, hvor unge kan mødes og lære hinanden at kende på tværs af alder, etnicitet, religion og social status. Et sted, hvor du kan tale om og blive udfordret på dine egne holdninger, fordomme og tage fat på både svære og hverdagslige emner.

Af konkrete tilbud har vi:

 

UNITED SISTERS. ET NETVÆRK AF, FOR OG MED PIGER OG UNGE KVINDER

I United Sisters fokuserer vi på pigernes engagement og interesser og er en arena for venskab, samtale og tilhørsforhold. Her vil pigerne sammen med frivillige, der er tæt på deres egen alder, blive udfordret på egne holdninger og lære mere om sig selv i mødet med andres historier og holdninger. Vi tager temaer op som ung virkelighed, identitet og samfundsengagement. 

 

Formål

Et forløb i United Sisters fokuserer på at skabe selvværd og selvtillid hos piger og unge kvinder. Via stærke fællesskaber sættes rammen for, at deltagerne kan udvikle sig selv i et trygt fællesskab med andre. Det giver en forståelse af sig selv, men også de medmennesker som vi lever sammen med. United Sisters skal styrke troen på egne evner og det at kunne forme sit eget liv. Sammen er vi nysgerrige på os selv, hinanden og det samfund som vi lever i. 

United Sisters kan opdeles i forskellige indsatsområder:

  • United Sisters grupper
  • United Sisters arrangementer (koncerter, ture, temaaftener)
  • United Sisters lederuddannelse

 

Målgruppe

  • United Sisters målgruppe for deltagere er piger og unge kvinder i alderen 15-20 år. Målgruppen varierer mellem de enkelte Fairhuse.
  • United Sisters teamledere (ledertræning) og frivillige er unge kvinder over 18 år 

Vil du vide mere om vores arbejde med United Sisters eller har du lyst til at være med, så kontakt udviklingskonsulent i Fairhuset Aja Heinze på alh@kfum-kfuk.dk eller på 51411000. 

 

 

 

Læs om vores andre aktiviteter